Information

Ydelser

Undervisning

Priser

Om os

Behandling af døgnrytmeforstyrrelser

Døgnrytmeforstyrrelser - forstyrrelser hvor søvnen ligger på uhensigtsmæssige tidspunkter i forhold til et almindeligt socialt liv - er hyppige og skaber ofte stor frustration og søvnproblemer hos den enkelte (læs mere om døgnrytmeforstyrrelser her).


Indledende vurdering

Mange mennesker, som fx. ikke kan sove om aftenen, ved ikke, at de måske egentlig har forsinket døgnrytme, som kan forklare deres indsovningsbesvær. Mange mennesker med døgnrytmeforstyrrelser har også samtidig symptomer på søvnløshed.

Forud for et behandlingsforløb vil du først blive grundigt udredt ved en indledende vurdering (læs mere her), hvor vi vil fastsætte diagnosen. Diagnosen for døgnrytmeforstyrrelser kræver bl.a. mindst 2 ugers monitorering af søvnen via søvndagbog. Ud fra dette vil vi sammen fastlægge en plan for dit forløb. Det er vigtigt, at du under hele forløbet følger din søvn nøje, for det er ud fra søvnen, at vi kortlægger din søvnrytme og arbejder med at flytte døgnrytmen.

Vi har specialiserede forløb, hvor vi kombinerer to terapeutiske teknikker, kronoterapi og kognitiv adfærdsterapi. Kombinationen af denne behandling kan ofte hjælpe den forskudte døgnrytme tilbage mod en mere hensigtsmæssig rytme og bedre af søvnløsheden(1-3).

 

Kronoterapi

Kronoterapi er en terapiform, der styrker kroppens naturlige døgnrytme ved hjælp af eksterne stimuli eller ”zeitgebers”. Zeitgebers er faktorer, der er med til at regulere det indre biologiske ur og inkluderer lys, måltider, socialt samvær med andre, temperaturændringer mm.

Hvis nogle af disse faktorer forstyrres f.eks. ved nedsat/ændret lyseksponering eller uregelmæssige måltider, kan den naturlige døgnrytme svækkes og bidrage til udvikling af en døgnrytmeforstyrrelse.

Derfor vil der i et kronoterapeutisk forløb blive arbejdet med timet lys, behandling med melatonin, regelmæssige måltider osv. som redskaber til at fastholde en stabil døgnrytme(4,5). Du kan læse mere om melatonin her.

 

Kognitiv adfærdsterapi

Hos mange mennesker med døgnrytmeforstyrrelser, vil den langvarige søvnproblematik have medført tanker om, at søvnen aldrig kan blive bedre, eller at man aldrig vil kunne få vendt sin rytme. Dette kan man arbejde med ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi.

Mange oplever ligeledes, at sengen og det at lægge sig til at sove er forbundet med stor frustration, fordi man så ofte har forsøgt at falde i søvn uden at kunne. Denne uro og frustration er med til at hæmme den naturlige søvn og vil over tid være med til at fastholde søvnproblemerne. Derfor er det vigtigt også at adressere denne uro og frustration vha. kognitiv adfærdsterapi.

 

Kombineret behandling

Kombineret kronoterapi og kognitiv adfærdsterapi er førstevalgsbehandlingen ved døgnrytmeforstyrrelser og der er god evidens for behandlingen(1-3).

Vores typiske forløb varer ca. 8 gange - en dag om ugen i 8 uger. Der kan indgå forskellige elementer i et søvnforløb hos os:

  • Psykoedukation om søvn og døgnrytme: Du får information om den normale søvn og hvilke biologiske mekanismer der gør, at vi kan sove, bl.a. døgnrytmen. Denne baggrundsviden er vigtig for dig at forstå for at kunne følge det søvnprogram, vi kommer til at lægge.

  • Søvndagbog: Du vil blive bedt om at udfylde en søvndagbog for hver nat under hele dit forløb. Data bruges til at lægge et personligt søvnprogram for dig. Du kan udfylde søvndagbogen via vores app løsning eller fysisk på papir. Ugens data skal indsendes via vores patientsystem til os om morgenen inden vores session med dig.

  • Adfærdsmæssige råd: Du vil i løbet af vores program få en fastlagt plan for hvordan og hvornår du må sove. Du får en liste med do's and don'ts. Jo tættere du følger vores program, jo større sandsynlighed er der for, at du oplever bedring af dine symptomer.

  • Adfærd der understøtter døgnrytmen: Vi taler om hvilke faktorer der påvirker din døgnrytme og lægger en plan for hvordan du kan inddrage faktorer der stimulerer hhv. vågenhed og søvn i din døgnrytme.

  • Melatonin: Vi taler med dig om melatonin og du får tilbud om at forsøge at stabilisere døgnrytmen vha. melatonin.

  • Forebyggelsessamtale: Når man en forskudt døgnrytme, vil man altid have en tendens til at falde tilbage i den gamle døgnrytme. Vi taler derfor også om fordele ved at omlægge sit liv, så det passe ind i din naturlige døgnrytme samt hvordan du skal gøre, hvis det ikke er muligt på sigt. Ved afslutningen af vores forløb vil vi tale med dig om risikofaktorer for tilbagefald og lave en tilbagefaldsplan med dig.

Der vil efter hver session være en smule hjemmearbejde/øvelser, som vi forventer, at du arbejder med hjemme. Desuden vil du forventes at udfylde søvndagbog og følge den lagte søvnplan fra uge til uge.


Forskellige behandlinger afhængig af hvem du er og hvad du ønsker

Kombineret kronoterapi og kognitiv adfærdsterapi tilbydes i Klinik for Søvn, Psykologi og Psykiatri og kan gives både som individuelt forløb eller i en gruppe. Oftest vil et behandlingsforløb vare omkring 8 sessioner.

Behandlingsforløb for klienter med døgnrytmeforstyrrelser kan gives både som individuel terapi eller i gruppe. Der er mange fordele ved begge modaliteter. Du kan læse om fordele ved individuel terapi her, mens fordele ved gruppeterapi er listet her. Endelig tilbyder vi terapi via online samtaler. Det kan du læse mere om her.


Kontakt os i dag

Hos SPP Klinik er vi dedikerede til at tilbyde personlig og evidensbaseret behandling, der sikrer, at du får den bedst mulige støtte og vejledning i dit behandlingsforløb. Vi forstår, hvor vigtigt det er at få en god nats søvn, og vi er her for at hjælpe dig med at opnå netop det.

Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores behandlingstilbud eller for at booke en konsultation. Vores mål er at sikre, at du føler dig tryg og velinformeret gennem hele dit behandlingsforløb, og at vi sammen finder de bedste løsninger til dine søvnproblemer.

Tøv ikke med at række ud – vi ser frem til at hjælpe dig på vejen mod bedre søvn og øget livskvalitet.

Lad os sammen tage det første skridt mod en sundere og mere udhvilet fremtid.

 

Referencer

1.  Lee Y, Field JM, Sehgal A. Circadian Rhythms, Disease and Chronotherapy. J Biol Rhythms. 2021;36(6):503-531. doi:10.1177/07487304211044301

2.  Jansson-Fröjmark M, Danielsson K, Markström A, Broman JE. Developing a cognitive behavioral therapy manual for delayed sleep–wake phase disorder. Cogn Behav Ther. 2016;45(6):518-532. doi:10.1080/16506073.2016.1207096

3.  Evans MA, Hasler BP. Adapting Cognitive Behavioral Therapy for Insomnia: Chapter 3: CBT-I for Patients with Phase Disorders or Insomnia with Circadian Misalignment. Academic Press.; 2022.

4. Sun SY, Chen GH. Treatment of Circadian Rhythm Sleep-Wake disorders. Curr Neuropharmacol. 2022;20(6):1022-1034.

5. Bjorvatn B, Pallesen S. A practical approach to circadian rhythm sleep disorders. Sleep Medicine Reviews 2009;13:47-60.

Book en konsultation

Er du klar til at tage det første skridt mod bedre mentalt velvære?

Book en konsultation hos SPP Klinik i dag via vores selvbetjening nedenfor eller ring til os på tlf: 36 34 13 00.

Personlig konsultation: Få individuel opmærksomhed og skræddersyet behandling.

Fleksible tider: Vælg en tid, der passer til din kalender.

Støtte til mental sundhed: Lad os hjælpe dig med at håndtere angst, depression, stress og søvnproblemer.

Trygge omgivelser: Besøg vores moderne klinik i Hvidovre og føl dig velkommen.

Tag det første skridt mod et sundere sind og en bedre livskvalitet. Book en konsultation hos SPP Klinik i dag.

Book en konsultation

Er du klar til at tage det første skridt mod bedre mentalt velvære?

Book en konsultation hos SPP Klinik i dag via vores selvbetjening nedenfor eller ring til os på tlf: 36 34 13 00.

Personlig konsultation: Få individuel opmærksomhed og skræddersyet behandling.

Fleksible tider: Vælg en tid, der passer til din kalender.

Støtte til mental sundhed: Lad os hjælpe dig med at håndtere angst, depression, stress og søvnproblemer.

Trygge omgivelser: Besøg vores moderne klinik i Hvidovre og føl dig velkommen.

Tag det første skridt mod et sundere sind og en bedre livskvalitet. Book en konsultation hos SPP Klinik i dag.

Book en konsultation

Er du klar til at tage det første skridt mod bedre mentalt velvære?

Book en konsultation hos SPP Klinik i dag via vores selvbetjening nedenfor eller ring til os på tlf: 36 34 13 00.

Personlig konsultation: Få individuel opmærksomhed og skræddersyet behandling.

Fleksible tider: Vælg en tid, der passer til din kalender.

Støtte til mental sundhed: Lad os hjælpe dig med at håndtere angst, depression, stress og søvnproblemer.

Trygge omgivelser: Besøg vores moderne klinik i Hvidovre og føl dig velkommen.

Tag det første skridt mod et sundere sind og en bedre livskvalitet. Book en konsultation hos SPP Klinik i dag.

Adresse: Hvidovrevej 290 st., 2650 Hvidovre E-mail: klinik@sppklinik.dk Telefon: 36 34 13 00

© Copyright SPP Klinik 2024

Adresse: Hvidovrevej 290 st., 2650 Hvidovre E-mail: klinik@sppklinik.dk Telefon: 36 34 13 00

© Copyright SPP Klinik 2024

Adresse:
Hvidovrevej 290 st., 2650 Hvidovre
Kontakt:
klinik@sppklinik.dk
Telefon: 36 34 13 00

© Copyright SPP Klinik 2024