Online behandling
Under covid-19-pandemien har restriktioner og sundhedsbekymringer gjort det nødvendigt at tilpasse de terapeutiske metoder for at opretholde støtten til dem, der har brug for det. Online terapi har vist sig at være en værdifuld ressource og en moderne tilgang til mental sundhedsbehandling, som samtidig kan øge bekvemmeligheden af og adgangen til psykoterapeutisk behandling. I Klinik for Søvn, Psykologi og Psykiatri bruger vi platformen Teams til onlinesamtaler. Du kan læse mere om hvordan det fungerer her.
Fordele
Fleksibilitet: Online behandling kan give dig fleksibilitet med hensyn til tid og sted, hvilket muliggør terapeutiske sessioner, der passer ind i en travl hverdag.
Adgang: Du deltage i behandlingsforløb uafhængigt af geografisk placering og modtage støtte uden at bekymre sig om transport eller afstand. Adgangen vil også være uafhængig af sygdom eller nedlukninger i samfundet.
Kontinuitet: Online behandling muliggør en kontinuerlig behandlingsproces, hvilket er afgørende for vedvarende og bæredygtig forandring.
Ulemper
Tekniske udfordringer: Nogle klienter kan opleve tekniske udfordringer, såsom internetforbindelsesproblemer, der kan påvirke kvaliteten af den virtuelle interaktion.
Manglende fysisk tilstedeværelse: For nogle kan den virtuelle interaktion føles mindre nærværende i forhold til traditionel fremmøde-behandling, hvilket nogle klienter oplever kan påvirke relationen mellem klient og terapeut.
Online behandling i Klinik for Søvn, Psykologi og Psykiatri
Online behandling vil i Klinik for Søvn, Psykologi og Psykiatri kunne inkludere både udredning, medicinsk og psykoterapeutiske behandlinger. Du bør dog også være opmærksom på, at vi i forbindelse med udredning og medicinsk behandling kan bede om, at der bliver lavet EKG eller taget blodprøver. Desuden vil det ikke være muligt at få foretaget fysiske undersøgelser ved et online forløb, hvorfor vi kan bede dig gå til egen læge alternativt møde op i klinikken mhp. dette.
Ved online behandling logger man på en sikker lukket platform, hvor man har terapi. Nedenfor er en række retningslinjer for online behandling hos os.
Retningslinjer for online behandling
Fortrolighed: Det er vigtigt, at vi som behandlere ved, om du er alene eller sammen med andre. I forhold til terapi og også anden behandling anbefaler vi, at du har online terapi i et privat og roligt rum for at beskytte fortroligheden og sikre, at samtalerne ikke bliver overhørt. Du bør ikke deltage i online behandling offentlige steder.
Teknologisk sikkerhed: Sørg for at have en adgang til en sikker og stabil internetforbindelse. Test evt. forbindelsen inden terapien. Desuden skal vi forud for samtalen have et telefonnummer, som vi har mulighed for at kontakte dig på, såfremt forbindelsen svigter.
Tidsplan: Overhold de aftalte tidsplaner for sessioner på samme måde som hvis du havde skulle møde op til et personligt møde.
Klare rammer og opførsel: Online behandling følger samme rammer som fysisk fremmøde. Der er derfor samme politik i forhold til afbud og forsinkelser som ved personlige møder.
Vurdering af egnethed: Vi vil som behandlere altid efter en online indledende vurdering sammen vurdere forudsætningerne for et vellykket online behandlingsforløb samt om denne form for terapi er den mest hensigtsmæssige løsning i din situation.