Søvndagbog
En vigtig del af behandlingsforløbet i de kommende uger er at føre en søvndagbog for at få et klart billede af dine søvnvaner. Det er essentielt, at du udfylder søvndagbogen hver morgen, så du får registreret din søvn, mens den stadig er frisk i hukommelsen. Det er vigtigt at søvndagbogen udfyldes korrekt, for at vi kan bruge den. Læs derfor gerne nedenstående trin-for-trin vejledning grundigt igennem.
Hvorfor udfylde en søvndagbog?
Udfyldelsen af søvndagbogen giver os et værktøj til at overvåge din søvn og identificere mønstre, som måske ikke er åbenlyse for dig. Det giver både dig og os et konkret grundlag for at planlægge, hvordan vi kan forbedre dine søvnvaner. Daglig registrering hjælper også med at skabe en bevidsthed om dine søvnvaner og gør det lettere at justere dem, så du får den nødvendige søvn for at opnå bedre velvære.
Trin-for-trin vejledning
1. Download og åbn SPP Klinik appen
App Store (iPhone) eller Google Play (Android): Søg efter appen SPP Klinik og download den.
Når appen er downloadet, åbnes du automatisk på oversigtsiden, hvor du kan se, hvilken uge du er i. Sørg for, at den rigtige uge er valgt.
2. Vælg den rette dag
I nederste højre hjørne af appen, tryk på ”dagbog” ikonet.
Vælg den dag, du ønsker at registrere, og start med at vælge dag 1 i uge 1 for din første indtastning.
3. Indtast dine søvnoplysninger
Dags dato: Når du åbner appen, er dagens dato automatisk valgt. Hvis du indtaster dine oplysninger om morgenen, husk at vælge gårsdagens dato. Brug kalenderikonet, hvis du vil vælge en anden dato. Vær opmærksom på at registrere datoen for aftenen inden søvnperioden starter. Dvs. selvom du går i seng efter midnat, skal du derfor fortsat registrere datoen for dagen forinden, selvom søvnen principielt ligger på en ny dato.
Sengetid: Indtast det tidspunkt, du lagde dig i sengen.
Slukkede lyset: Måske lavede du noget i sengen inden du lagde dig til at sove, fx. læste, så på telefon eller hørte lydbog. Indtast det tidspunkt, hvor du faktisk forsøgte at sove – dvs. det tidspunkt hvor du lagde telefonen væk, lagde brillerne eller lignende. Det er det tidspunkt, hvor du slukkede lyset og begyndte at forsøge at falde i søvn. Tidspunktet kan tidligst være det samme som sengetiden.
Indsovningstid: Estimer hvor lang tid du brugte fra du forsøgte at sove (“slukkede lys-tid"), til du faktisk faldt i søvn. Dette estimeres i intervaller af cirka 5 minutter.
Opvågningstid: Indtast tidspunktet for, hvornår du vågnede og ikke sov længere for den nat.
Stå op tidspunkt: Tidspunkt, hvor du stod op. Dette tidspunkt kan tidligst være opvågningstidspunktet.
Vågentid om natten: Estimer den samlede tid, du var vågen i løbet af natten (fra den endelige indsovningstid til den endelige opvågning). Hvis du vågnede flere gange, skal du lægge den samlede tid for disse opvågninger sammen. Vær opmærksom på, at den samlede vågentid om natten ikke kan overstige den tid der er gået fra du faldt i søvn til du vågnede næste morgen.
Lur: Hvis du tog en lur, registrer starttidspunkt og varighed af luren.
4. Gem dine data
Når du har udfyldt alle felterne, tryk på ”gem”. Du vil herefter kunne se en lille opsummering af dagen under “dagbog”.
5. Gennemse dine data
Når du har indtastet flere dages data, kan du trykke på ”Gennemsnit” nederst til venstre på skærmen. Her får du vist grafer, der viser gennemsnitlig søvntid, indsovningstid, vågentid om natten og søvneffektivitet.
Du kan også få vist dine gennemsnitsdata for de indtastede dage nedenfor.
6. Del dine data med din behandler
Du kan vælge "Gem som PDF" for at downloade en rapport, som viser dine indtastede data og gennemsnit.
Denne PDF kan du dele med din behandler ved at sende den via vores sikre lægesystem på vores hjemmeside, sppklinik.dk. Alternativt kan du have den med til os på telefonen til første samtale i klinikken.
Alternativt: Papirversion
Hvis du ikke har en smartphone, eller har problemer med at bruge appen, kan du udfylde søvndagbogen på papir. Du finder en fysisk søvndagbog i informationen til programmet. Denne skal derefter scannes og sendes til os senest kl. 8 om morgenen før din aftale, så vi kan nå at se på din søvndagbog inden mødet.
Konklusion
Ved at udfylde søvndagbogen dagligt, giver du både dig selv og din behandler værdifuld indsigt i dine søvnvaner. Det hjælper os med at udarbejde en personlig søvnplan og giver dig konkrete værktøjer til at forbedre din søvn og dit velvære. Husk, at jo mere præcist du udfylder din søvndagbog, jo lettere bliver det at skabe ændringer, der vil forbedre din søvn på sigt.