Søvn og stress

Stress og søvn er begge to helt fundamentale for vores fysiske og mentale velbefindende og er tæt forbundet og forståelse af denne sammenhæng er essentiel i forhold til behandling af både søvnforstyrrelser og stress.

Stress kan udløses af mange forskellige grunde. Det kan være arbejdsrelateret stress, personlige udfordringer, traumatiske begivenheder eller bekymringer. Stress kan også udløses af glædelige begivenheder som f.eks. et nyt job, at være nybagte forældre osv. Fælles for alle stressorer er, at de sætter en masse tanker i gang og øger den kropslige uro, hvilket hos nogle medfører akutte søvnproblemer eller forværrer allerede eksisterende søvnproblemer. Ved både akut og kronisk stress frigives tillige øgede mængder af stresshormoner som kortisol, hvilket er vist at forstyrre den naturlige søvn og øge risikoen for dårlig søvn. 

Hos nogle personer bliver søvnen nemmere påvirket af stress. Der forskes fortsat i at finde frem til hvad der karakteriserer disse personer, men indtil videre vides, at kvinder er mere udsatte end mænd. Høj alder og en generel bekymringstendens øger også risiko for søvnproblemer ved stress. Nogle mennesker har også en genetisk disposition med sig, som gør, at de lettere oplever søvnproblemer ved stresspåvirkning.

Søvnproblemer øger også omvendt risikoen for stress, fordi dårlig søvn gør, at vi er mindre modstandsdygtige over for stressende begivenheder. Dette skyldes, at dårlig søvn medfører øget irritabilitet, koncentrationsbesvær og gør det sværere at holde overblik – alt sammen faktorer som gør, at det er sværere at håndtere den stress, vi er udsat for. Det er også vist, at manglende søvn i sig selv påvirker stresshormonerne blandt andet ved at øge niveauerne af kortisol. 

Stress og dårlig søvn kan således forværre hinanden, og der kan skabes en ond cirkel, hvor stress medfører dårlig søvn, som videre forværrer stresstilstanden.

For at imødekomme stress og dårlig søvn vil mange forsøge at sikre, at de får tilstrækkelig søvn, f.eks. ved at sove længe efter en nat med dårlig søvn, sove lur om dagen eller gå tidligt i seng aftenen efter for at give sig selv mulighed for at få nok søvn. Disse strategier kan være hensigtsmæssige på kort sigt, men særligt i kombination med stress, oplever mange, at disse strategier er uden effekt. Dette skyldes, at stresstilstanden modvirker søvnen. F.eks. kan forsøg på at gå tidligt i seng, resulterer i, at personen i stedet ligger længere i sengen og bekymrer sig, fordi det er sværere at aflede sig fra de bekymrende tanker i sengen. På sigt kan disse strategier være med til at fastholde og forværre søvnproblemerne, så tilstanden bliver kronisk.

Håndtering af søvnproblemer ved stress er yderst vigtigt både for bedst muligt at kunne håndtere den tilgrundliggende stresstilstand og for at forebygge kroniske søvnproblem. Førstevalgsbehandlingen er CBTi, hvor der både arbejdes direkte med stress og bekymringer, men også med sunde søvnvaner for at sikre optimale ressourcer til at kunne håndtere den oplevede stress.

Referencer

1.  Spielman AJ, Caruso LS, Glovinsky PB. A behavioral perspective on insomnia treatment. Psychiatr Clin North Am. 1987;10(4):541-553.

2.  Kalmbach DA, Anderson JR, Drake CL. The impact of stress on sleep: Pathogenic sleep reactivity as a vulnerability to insomnia and circadian disorders. J Sleep Res. 2018;27(6):e12710. doi:10.1111/jsr.12710

3.  Nollet M, Wisden W, Franks NP. Sleep deprivation and stress: a reciprocal relationship. Interface Focus. 2020;10(3):20190092. doi:10.1098/rsfs.2019.0092