Søvn og Psykiatri
Søvnforstyrrelser er meget hyppigt forekommende klager, og det antages, at ca. 16% af danskere vil svare ja til at have haft søvnforstyrrelser inden for de sidste 6 måneder. Blandt mennesker med psykisk sygdom, er prævalensen dog endnu højere: Op mod 90% af mennesker med unipolar depression beskriver søvnproblemer(1), og for mennesker med bipolar sygdom er søvnforstyrrelser eller nedsat behov for søvn næsten altid til stede i depressive eller maniske perioder(2). Desuden viser viser mange studier, at klinisk signifikante søvnproblemer, bl.a. døgnrytmeforstyrrelser(3), fortsat er til stede hos op til 55-70% disse mennesker i perioderne mellem maniske og depressive episoder(4; 5; 6). For mennesker med skizofreni har undersøgelser vist, at ca. 27-50% har selv-rapporterede eller klinisk målte symptomer på søvnbesvær/insomni (7; 8; 9), 55% har ugentlige mareridt(10) og 30% har hypersomni(8). Søvnforstyrrelser er ligeledes hyppige hos voksne med Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) (11) og autisme(12).
Ud over de gener, de er forbundet med, har søvnforstyrrelser betydning for den psykiske sygdom. Søvnforstyrrelser hos mennesker med psykisk sygdom kan forværre de psykiske symptomer(2). Hos mennesker med depression kan søvnforstyrrelser øge risikoen for fortsatte og fornyede depressive symptomer(13) samt øge risikoen for selvmord. I en nylig metaanalyse af 18 studier øgede søvnforstyrrelser (især insomni og mareridt) risikoen for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord 1,2-2,4 fold hos mennesker med depression(14). Desuden er insomni og hypersomni blandt de hyppigste residualsymptomer efter remission af depression(15), og de er begge associeret til øget risiko for tilbagefald af depression(16). Blandt patienter med skizofreni har afbrudt søvn og mareridt ligeledes været fundet associeret til forværring af psykotiske, negative og kognitive symptomer(17) og være associeret med dårligere livskvalitet(18) og selvmordsforsøg(19). Endelig beskrev forfatterne til et stort randomiseret studie af 3755 personer evidens for at søvnbesvær i sig selv øgede risikoen for opståen psykotiske symptomer(20).
Indtil for nyligt har den dominerende holdning i forhold til behandling af søvnforstyrrelser hos mennesker med psykisk sygdom været, at behandlingen bør rette sig mod behandling af den primære psykiatriske sygdom. Men desværre vil mange mennesker ofte fortsat opleve symptomer på søvnforstyrrelser efter at den psykiatriske sygdom er bedret(2). Desuden tyder flere studier på, at en selvstændig behandling af søvnforstyrrelsen vil kunne medvirke til bedring af den psykiatriske sygdom samt øge patienternes livskvalitet(21). For eksempel beskrev en stor metaanalyse fra 2018 inkluderende 23 studier, at selvstændig målrettet behandling af søvnbesvær hos mennesker med depression medførte væsentlig bedring af de depressive symptomer(22). Ligeledes rapporterede en metaanalyse af 11 randomiserede forsøg, at behandling med kognitiv adfærdsterapi mod insomni (CBT-I) var relateret til en signifikant reduktion af selvrapporterede posttraumatisk stress (PTSD) symptomer(23).
Hos Klinik for Søvn, Psykologi og Psykiatri har vi som hhv. speciallæger/specialpsykolog i psykiatri specialistviden inden for psykisk sygdom. Vi tilbyder videnskabeligt dokumenterede behandlinger som kognitiv adfærdsterapi mod insomni (CBT-I) mod søvnbesvær samt mareridts terapi inkluderende imagery rehearsal therapy (IHT) som American Academy of Sleep Medicine anbefaler som førstevalg i behandling af mareridt hos patienter med post-traumatiske stress. Vi kan desuden vurdere, om den medicin, der tages mod psykisk sygdom, evt vil kunne påvirke søvnen.
Referencer
Nierenberg, A. A., Husain, M. M., Trivedi, M. H., Fava, M., Warden, D., Wisniewski, S. R., et al. (2010). Residual symptoms after remission of major depressive disorder with citalopram and risk of relapse: A STAR* D report. Psychological Medicine, 40(1), 41.
Ho F, Chan CS, Tang KNS. Cognitive-behavioral therapy for sleep disturbances in treating posttraumatic stress disorder symptoms: a meta-analysis of randomized controlled trials. Clin Psychol Rev. 2016(2):43:90-102.