Information

Ydelser

Undervisning

Priser

Om os

Søvn og overgangsalder

Overgangsalderen

Overgangsalderen eller klimakteriet starter typisk når kvinden er i midten af 40’erne. Overgangsalderen karakteriseres biologisk af faldende niveauer af østrogen og progesteron. Den første periode kaldes perimenopausen og varer typisk flere år. I denne periode falder æggestokkenes funktion, hvilket resulterer i uregelmæssige menstruationer samt begyndende hedeture, søvnproblemer, humørsvingninger og nedsat sexlyst. Menopausen defineres som det tidspunkt, hvor der ikke har været menstruationer i et år. I Danmark sker dette typisk i starten af 50årsalderen. Postmenopausen begynder et år efter sidste menstruation. I denne periode vil mange symptomer som fx hedeture gradvist reduceres.

Søvnproblemer i overgangsalderen

Søvnproblemer er en meget hyppig klage i overgangsalderen (1). De hyppigste søvnproblemer inkluderer:

Hedeture

Hedeture er en pludselig følelse af varme i hele kroppen, som ledsages af sveden. De begynder typisk i ansigtet og spreder sig til brystet og resten af kroppen. En hedetur varer typisk nogle minutter. De fleste kvinder i overgangsalderen vil opleve hedeture i årene omkring menopausen. Hedeture kan også finde sted om natten, hvilket medfører nattesved og opvågning. Fordi en hedetur kortvarigt øger kropstemperaturen, kan det være svært at falde i søvn igen efterfølgende. Samtidig vil mange opvågninger pga. hedeture i løbet af natten naturligt medføre dårlig søvnkvalitet og træthed om dagen.

Søvnløshed

Kvinder i overgangsalderen har også øget risiko for søvnløshed, dvs. besvær med at falde i søvn eller at sove igennem i løbet af natten. Dette kan delvist skyldes opvågning pga. hedeture, men også pga. kompenserende adfærd og psykisk anspændthed, som bl.a. kan skyldes manglende søvn, men også lette humør og angst-symptomer måske udløst af det faldende hormonniveau.

Vejrtrækningsrelaterede søvnforstyrrelser

Risikoen for søvnapnø øges under menopausen, hvilket måske kan tilskrives faldende progesteronniveauer (2).

Restless legs syndrom

Restless legs syndrom (RLS) er en hyppig neurologisk lidelse, som karakteriseres af inaktivitets-induceret (især natlig) uro i benene med trang til at bevæge benene for at få følelsen til at forsvinde. RLS er dobbelt så hyppig hos kvinder som mænd og hyppigheden øges ved stigende alder. RLS er derfor hyppigt forekommende omkring menopausen. Det kan medføre indsovningsbesvær, fordi man har svært ved at falde til ro om aftenen.

Depressive symptomer og angst

Ligesom graviditet kan menopause medføre øget risiko for angst og depression. Dette kan dels skyldes en biologisk påvirkning af det faldende østrogenniveau, men der kan være andre forklaringer som fx psykologiske og sociale ændringer, kvinden skal forholde sig til.

Ændring af søvnarkitekturen i løbet af alderen

Generelt ændres søvnen i løbet af alderen mod en lettere søvn med flere opvågninger. Dette vil måske hos nogle sårbare individer kunne medføre øget risiko for søvnløshed i forbindelse med opvågninger om natten.

Behandling af søvnforstyrrelser i overgangsalderen

De mange årsager til søvnproblemer i overgangsalderen medfører, at det er i første omgang er nødvendigt med en grundig udredning af årsager, så disse kan adresseres individuelt. De hyppigste årsager vil dog være søvnløshed (problemer med at falde i søvn eller sove igennem) eller hedeture.

Hvis kvinden er meget plaget af fx. hedeture, kan behandlingen nogle gange efter grundig samtale involvere hormonterapi, som øger niveauerne af østrogen og progesteron. Hormonterapi er vist at afhjælpe symptomer på bl.a. søvnløshed (3). Alternativt kan behandling med antidepressiva, fx paroxetin, eller melatonin i nogle tilfælde lindre symptomerne(4).

For søvnløshed og i forhold til non-farmakologiske behandling er kognitiv terapi mod insomni førstevalgsbehandling (5). Kognitiv terapi mod insomni har vist sig særdeles effektiv hos postmenopausale kvinder med insomni.

I Klinik for Søvn, Psykologi og Psykiatri tilbyder vi både udredning og behandling for søvnløshed i forbindelse med overgangsalderen. I tilfælde af mistanke om søvnapnø, vil vi viderehenvise til relevant udredning og behandling herfor.

Referencer

1)    Joffe, H., Massler, A., & Sharkey, K. M. (2010). Evaluation and management of sleep disturbance during the menopause transition. Seminars in reproductive medicine, 28(5), 404–421.

2)    Mirer, A. G., Young, T., Palta, M., Benca, R. M., Rasmuson, A., & Peppard, P. E. (2017). Sleep-disordered breathing and the menopausal transition among participants in the Sleep in Midlife Women Study. Menopause (New York, N.Y.), 24(2), 157–162.

3)    Polo-Kantola, P., Erkkola, R., Irjala, K., Pullinen, S., Virtanen, I., & Polo, O. (1999). Effect of short-term transdermal estrogen replacement therapy on sleep: a randomized, double-blind crossover trial in postmenopausal women. Fertility and sterility, 71(5), 873–880.

4)    Proserpio P, Marra S, Campana C, Agostoni EC, Palagini L, Nobili L, Nappi RE. Insomnia and menopause: a narrative review on mechanisms and treatment. Climacteric 2020: 26(6):539-549. doi: 10.1080/13697137.2020.1799973. Epub 2020 Sep 3.

5)    Caretto M, Giannini A, Simoncini T. An integrated approach to diagnosing and managing sleep disorders in menopausal women. Maturitas 2019;128:1-3. doi: 10.1016/j.maturitas.2019.06.008. Epub 2019 Jun 28.

Book en konsultation

Er du klar til at tage det første skridt mod bedre mentalt velvære?

Book en konsultation hos SPP Klinik i dag via vores selvbetjening nedenfor eller ring til os på tlf: 36 34 13 00.

Personlig konsultation: Få individuel opmærksomhed og skræddersyet behandling.

Fleksible tider: Vælg en tid, der passer til din kalender.

Støtte til mental sundhed: Lad os hjælpe dig med at håndtere angst, depression, stress og søvnproblemer.

Trygge omgivelser: Besøg vores moderne klinik i Hvidovre og føl dig velkommen.

Tag det første skridt mod et sundere sind og en bedre livskvalitet. Book en konsultation hos SPP Klinik i dag.

Adresse: Hvidovrevej 290 st., 2650 Hvidovre E-mail: klinik@sppklinik.dk Telefon: 36 34 13 00

© Copyright SPP Klinik 2024

Adresse: Hvidovrevej 290 st., 2650 Hvidovre E-mail: klinik@sppklinik.dk Telefon: 36 34 13 00

© Copyright SPP Klinik 2024

Adresse:
Hvidovrevej 290 st., 2650 Hvidovre
Kontakt:
klinik@sppklinik.dk
Telefon: 36 34 13 00

© Copyright SPP Klinik 2024