Social angst
Social angst er en meget almindelig angstlidelse, som er karakteriseret ved angst i sociale situationer. Social angst er ikke det samme som at være genert eller introvert. Det er helt normalt at være nervøs, inden man fx skal holde tale eller at være lidt genert over for nye mennesker. At være introvert er et personlighedstræk, hvor en person kan finde social interaktion drænende, og som genoplader mentalt ved at være alene. Mennesker, der er introverte, kan godt nyde sociale situationer, men har brug for tid til at genoplade alene.
Social angst er derimod angst, som opstår hovedsageligt i sociale situationer eller bare ved tanken om sociale situationer. Mennesker med social angst kan opleve symptomer som nervøsitet, indre uro, angst, hjertebanken, rysten, sveden og svimmelhed i sociale situationer. Disse fysiske angstsymptomer kan i sig selv forstærke angsten i sociale situationer, idet mennesker med social angst ofte voldsom øget selvbevidsthed og frygt for at blive negativt bedømt. Dette kan medføre, at mennesker med social angst melder fra til sociale arrangementer, som de egentlig gerne ville have været til.
Symptomer på social angst inkluderer
Angstsymptomer: Overdreven nervøsitet og angst ved tanken om sociale situationer, især situationer, hvor man selv er i fokus, fx hvis man skal holde tale eller lignende. Der er i sociale sammenhænge en øget selvbevidsthed, hvor man er overdrevent opmærksom på sig selv og har en frygt for at blive uheldigt bemærket.
Fysiske symptomer: De fysiske symptomer inkluderer hjertebanken, rysten på hænderne, sveden, tørhed i munden, åndenød og svimmelhed. Der kan også komme mavesmerter, kvalme eller trang til at gå på toilettet.
Negativt selvbillede: Mennesker med social angst kan nogle gange komme til at få en lav selvtillid og mange negative tanker om sig selv, især i sociale sammenhænge. Man kan have forestillinger om at man opfører sig dumt, klodset eller virker akavet.
Adfærdsmæssige symptomer: For at undgå eller reducere angsten vil mennesker med social angst nogle gange forsøge at undgå sociale situationer eller forsøge at holde sig i baggrunden og ikke gøre sig bemærket.
Konsekvenser
Social angst kan være en stor belastning – både på det personlige og professionelle plan. I ens personlige liv kan social angst medføre følelsesmæssig isolation og ensomhed. Man kan udvikle lavt selvværd og en kronisk bekymring for hvordan andre opfatter dem. Denne angst for at blive bedømt negativt kan medføre et begrænset socialt liv med kun få relationer. Dette kan igen bidrage til følelsen af ensomhed.
Professionelt kan social angst medføre begrænsninger i ens karrieremæssige udvikling. Mennesker med social angst kan opleve det vanskeligt og anstrengende at skulle præstere og indgå i sociale situationer på arbejdspladsen, hvilket potentielt kan påvirke ens karriere. Det kan også være ekstra svært for mennesker med social angst at gå til jobsamtaler og ”sælge” sig selv. Det kan også have betydning for karrierevalg, idet mennesker med social angst kan have en tendens til at søge job der indebærer en laver grad af social interaktion.
Endelig kan social angst også have fysiske konsekvenser. Især oplever mange mennesker med social angst en øget grad af søvnbesvær med indsovnings- og gennemsovningsbesvær. Søvnbesværet kan i sig selv også forværre graden af social angst og ens evne til at præstere socialt i dagtiden.
Behandling
Det er derfor vigtigt at diagnosticere og behandle social angst. Diagnosticering kan ske ved en læge eller specialpsykolog som også kan udelukke andre former for angst eller andre psykiske lidelser som fx depression. Diagnosticering sker ud fra en omhyggelig vurdering af den enkeltes symptomer. Social angst behandles ofte med en individuel kombination af psykoterapi og medicin. Angstmedicin, som oftest antidepressiv medicin, kan være med til at lette angsten, hvilket gør det nemmere at arbejde med angsten. Psykoterapi, ofte kognitiv adfærdsterapi, kan hjælpe med at give redskaber til at håndtere sociale situationer.