Mareridt

Hvad er mareridt?

Mareridt er intense og uhyggelige drømme, som oftest forårsager opvågning og følelsesmæssige reaktioner som angst, stress, uro eller tristhed. I forbindelse med opvågning kan der også være fysiske reaktioner som hjertebanken, rysten, sveden, hurtig vejrtrækning og problemer med at finde ud af, hvor man er.

Mareridt er hyppige hos børn, men kan forekomme i alle aldre. De begynder typisk i 3-5 årsalderen og bliver ofte sjældnere efter 10 årsalderen. Dog vil de fleste voksne opleve at have mareridt en gang i mellem.​ Udvikling af mareridt er hyppig efter traumatiske oplevelser. Der kan i så fald være et større eller mindre grad af overlap mellem traumet og mareridtet. Ofte vil de aftage i intensitet og frekvens når det traumatiske kommer på afstand, men hos nogle mennesker kan der udvikles tilbagevendende mareridt, evt. som led i en post-traumatisk belastningsreaktion (PTSD).

I det amerikanske diagnosesystem skelner man mellem nightmares og nightmare disorder. Nightmare disorder er, når man meget hyppigt har mareridt, og når mareridtene medfører søvnproblemer, nedsat funktionsniveau om dagen og medfører frygt for at lægge sig til at sove.

Karakteristika ved mareridt​

• Mareridt opleves virkelige og skræmmende​

• Temaet i mareridt er ofte trusler, forfølgelse, tab af kontrol eller manglende sikkerhed. Ofte er der være en fornemmelse af at være truet på livet

• Man vågner fra et mareridt med en følelsesmæssig reaktion (fx svær angst, vrede, tristhed)​

• Der er fysiske reaktioner, fx sveden, hjertebanken, rysten​, hurtig vejrtrækning og problemer med at finde ud af, hvor man er

• Mareridtet kan huskes klart ved opvågning​

• Mareridtet gør det svært at lægge sig til at sove igen​ og kan påvirke dagen eller flere dage efter mareridtet

• Mareridt kan gøre en bange for at lægge sig til at sove i angst for få mareridt om natten. ​

Hvorfor får vi mareridt?

Udvikling af mareridt er hyppig efter traumatiske oplevelser. Der kan i så fald være et større eller mindre grad af overlap mellem traumet og mareridtet. Ofte vil de aftage i intensitet og frekvens, når det traumatiske kommer på afstand, men hos nogle mennesker kan der udvikles tilbagevendende mareridt, evt. som led i en post-traumatisk belastningsreaktion (PTSD).

Mareridt kan også forekomme, hvis man lider af fysiologiske sygdomme, der påvirker drømmeaktiviteten i hjernen.

Risikofaktorer for udvikling af mareridt inkluderer​

• Stress og angst​

• Psykisk sygdom som fx depression, psykose og PTSD​

• Visse medicinske præparater eller stofmisbrug​

• Abstinenser​

• Søvndeprivation​

• Andre somatiske sygdomme som fx ved nogle demenssygdomme

• Andre fysiologiske søvnsygdomme som fx narkolepsi.

Mareridt påvirker søvnen

Helt åbenlyst påvirker mareridt søvnen. Søvnen bliver forstyrret, og det kan være vanskeligt at falde i søvn igen efter et mareridt. På den måde vil mange og gentagne mareridt om natten ofte medføre træthed om dagen. ​

Når man er træt og har fået for lidt søvn, oplever mange mennesker at blive mere irritable og bekymrede. Træthed om dagen kan ligeledes medføre, at man kommer til at drikke for meget kaffe eller andre koffeinholdige drikkevarer for at komme igennem dagen. ​

Det kan også fx være, at mareridtene er svære at ryste af sig i løbet af dagen, så tankerne vender hurtigt tilbage til mareridtet. Det kan medføre manglende koncentration og besvær med at klare sig i skolen eller på arbejdet. ​

Om aftenen kan man blive bekymret for at falde i søvn, hvilket kan medføre en øget anspændthed. For at slappe af kan nogle mennesker forsøge at indtage alkohol. Mennesker, med mange mareridt, kan også blive bekymrede over at få endnu et mareridt, og derfor bliver bange for at lægge sig til at sove om aftenen. Det kan medføre, at det er vanskeligt at falde i søvn om aftenen.

Nogle mennesker med mange mareridt bliver også bange for at sove i deres seng, da senges forbindes med mareridt. Derfor begynder man helt automatisk at vænne kroppen til at sove andre steder end i sengen. ​

I stedet kan nogle mennesker forsøge at sove lidt i dagen i stedet for at kompensere for den dårlige nattesøvn. Dette nedsætter søvnpresset og forstyrrer døgnrytmen og medvirker hermed til søvnbesværet om aftenen.​

Udredning og behandling

I forhold til udredning er det vigtigt at undersøge om mareridtene er led i en PTSD tilstand, og om der er ledsagende søvnforstyrrelser. Det er også vigtigt at undersøge for andre lidelser som hyppigt ledsages af mareridt. Endeligt kan visse typer af medicin forværre mareridt, hvilket er vigtigt at være opmærksom på.

Mareridt kan behandles afhængigt af den tilgrundliggende lidelse. Mareridtsbehandling kan inkludere psykoterapi med gennemgang og arbejde med mareridt, men evt. også af de traumer, som ligger til grund herfor. Mareridt ledsaget af søvnløshed kan også nogle gange behandles ved bedring af søvnproblemerne i øvrigt. Endeligt kan visse typer medicin forsøges.