A- eller B-menneske
En persons biologiske døgnrytme er genereret af en central pacemaker – den suprachiasmatiske kerne baseret på stimuli fra vores omgivelser. Formålet med generering af døgnrytmen er at fremme vågenhed i løbet af dagen og sikre samlet søvn om natten. Under normale omstændigheder synkroniseres døgnrytmen af forskellige stimuli, fx lys, tidspunkter for måltider og sociale rutiner.
Om dagen sørger vores biologiske døgnrytme for vågenheds-signaler – bl.a faldende kortisol, stigende kropstemperatur og lave niveauer af søvnhormonet melatonin. Hos raske mennesker toppe disse signaler om aftenen (ca. mellem kl. 19 og 22), hvorefter vågenhedssignalerne afløses
Døgnrytmen kan variere meget hos forskellige mennesker og hen over livet hos det enkelte menneske. Man bruger betegnelsen ”kronotype” om den døgnrytme en person har. Helt overordnet beskrives der oftest 3 forskellige kronotyper: Morgen-mennesker (A-mennesker), aften-mennesker (B-mennesker) og ”neither” [ingen af delene]-mennesker (N-mennesker). Både A- og B- kronotyperne kan inddeles i ekstreme og moderate (1) Ca. 60% af den voksne befolkning er N-mennesker (altså hverken specielt morgen eller aften-mennesker), mens 40% er enten A- eller B- mennesker. A-mennesker går typisk tidligt i seng og vågner tidligt, og de topper arbejdsmæssigt og fysik i starten af dagen. B-mennesker, derimod, vil hellere stå senere op og gå senere i seng og de topper arbejdsmæssigt i den sidste halvdel af dagen.
Der er mange faktorer, der påvirker en persons kronotype. Hos voksne vil det at være A-menneske være hyppigere blandt kvinder, mens mænd oftere er B-mennesker. Denne forskel forsvinder i de ældre aldersgrupper. Generelt har yngre børn og ældre en tendens mod at være A-mennesker, mens døgnrytmen ændres i retning af B-menneskers i ungdom og i det tidlige voksenliv.
Kronotype og søvn
I studier hvor man har undersøgt en evt sammenhæng mellem kronotype og søvnforstyrrelser er der fundet en øget risiko for søvnproblemer og søvnbesvær hos B-mennesker. Denne sammenhæng findes helt ned i 6-12årsalderen(2). B-mennesker lider også oftere af mareridt end A-mennesker (3). Fordi B-mennesker i hverdagen ofte går senere i seng end A-mennesker, men pga aktiviteter i hverdage ofte stå tidligt op, vil mange B-mennesker have en tendens til for lidt søvn i løbet af hverdagene(4).
Kronotype og social jet lag
Jetlag beskriver den tilstand, hvor ens biologiske døgnrytme er ude af trit med dag og nat efter rejse gennem forskellige tidszoner. Generelt kan alle mennesker blive ramt af jetlag, men A-mennesker kan ofte tilpasse deres rytme lidt hurtigere end B-mennesker (5). Socialt jetlag findes når ens døgnrytme er ude af takt med det sociale liv. Fænomenet bliver især brugt hos mennesker med stor forskel i søvntidspunkter på hverdage i forhold til weekender, noget som ofte ses blandt unge og B-mennesker. Det at mange yngre mennesker grundet deres kronotype ofte får for lidt søvn i hverdagene har haft øget interesse i de seneste år og der har været initiativer i gang i forhold til at forsøge at tilrettelægge en hverdag/skoledag, hvor der tages hensyn til unges kronotype.
Du kan læse mere om døgnrytmeforstyrrelser her.
Referencer
Montaruli et al_Biological rhythm and chronotype: New perspectives in health. Biomolecules 2021;11:487. https://doi.org/ 10.3390/biom11040487
Li, S.X.; Chan, N.Y.; Man Yu, M.W.; Lam, S.P.; Zhang, J.; Yan Chan, J.W.; Li, A.M.; Wing, Y.K. Eveningness Chronotype, Insomnia Symptoms, and Emotional and Behavioural Problems in Adolescents. Sleep Med. 2018, 47, 93–99.
Merikanto, I.; Kronholm, E.; Peltonen, M.; Laatikainen, T.; Lahti, T.; Partonen, T. Relation of Chronotype to Sleep Complaints in the General Finnish Population. Chronobiol. Int. 2012, 29, 311–317.
Duffy, J.F.; Roepke, S.E. Differential Impact of Chronotype on Weekday and Weekend Sleep Timing and Duration. Nat. Sci. Sleep 2010, 2, 213.
Waterhouse, J.; Reilly, T.; Atkinson, G.; Edwards, B. Jet Lag: Trends and Coping Strategies. Lancet 2007, 369, 1117–1129