★★★★★
5/5 stjerner på Google
Søvn og livsstil
Vores livsstil og søvn er to tæt sammenkoblede aspekter af menneskets liv og daglige rutiner. Der findes et komplekst samspil mellem hvordan søvn og livsstil gensidigt påvirker hinanden: Hvordan vi sover, har stor betydning for hvordan vi vælger at leve og omvendt påvirker vores livsstil ligeledes kvaliteten og varigheden af vores søvn.
Søvn er meget vigtig for vores generelle sundhed og velvære. Søvnen spiller en afgørende rolle for hjernefunktionen samt for fysiologiske processer som styrkelse af immunsystemet, regulering af vores hormoner, metabolisme, appetitregulation og hjertefunktion (1). Mangel på søvn påvirker disse systemer og har også stor betydning for vores mentale helbred (læs mere her).
Kost og søvn påvirker hinanden. Hvordan og hvad vi vælger at spise og drikke påvirker vores søvn. Hvordan vi sover, påvirker omvendt også vores kost.
Kost og søvn
Nedenfor er listet nogle af de faktorer i kosten, som man ved påvirker søvnen:
Koffein findes i kaffe, te, sodavand og chokolade. Det er et stimulerende stof, som kan få os til at føle os mindre trætte. Mange oplever denne opkvikkende virkning om morgenen, når de drikker deres morgenkaffe (se mere om dette på siden Kaffe og søvn). Koffein kan derfor også give øget risiko for søvnbesvær (2).
Det er ligeledes velkendt, at alkohol kan virke sløvende. Alkohol bruges derfor også ofte som sovemedicin, og mange har oplevet, at alkohol kan hjælpe dem med at falde i søvn. Det mange dog også kan opleve er, at alkohol kan gøre det sværere at sove igennem. Alkohol nedsætter mængden af den dybe søvn og giver således lettere søvn og øget risiko for opvågninger i løbet af natten (3).
I forhold til vores kost, er der noget, der tyder på, at en kost rig på sukker og fedt ændrer søvn arkitekturen. I et studie hvor en gruppe raske mænd i en periode levede af en sund diæt efterfulgt af en periode med usund kost rig på sukker og fedt, fandt forskerne, at kvaliteten af søvnen, især den dybe søvn, blev dårligere under perioden med usund kost (4). Ligeledes har forskere fundet, at en meget sukkerholdig kost, men en lav mængde fibre, var forbundet med flere opvågninger i løbet af natten (5).
Der findes dog også kost, der kan være med til at forbedre vores nattesøvn. Fødevarer med et højt indhold af aminosyren Tryptofan, som fx. mælk, fjerkræ og nødder, kan være med til at fremme søvn. Tryptofan er nødvendig for produktionen af serotonin, som er vigtig i forhold til vores humør, og for melatonin, vores søvn hormon (se mere på selvstændig side om melatonin) (6).
Kost og søvn
Det er dog ikke kun kosten, som påvirker søvnen. Hvordan og hvor meget vi sover påvirker også, hvad vi vælger at spise. Dette sker, fordi søvn eller søvnmangel påvirker alle hormonerne i vores krop, inkl. appetithormonerne. De vigtigste appetithormoner er leptin og ghrelin, og de er med til at regulere følelsen af sult og mæthed. De spiller derfor en central rolle for hvad, hvornår og hvor meget vi vælger at spise. Hvis vi ikke får nok søvn, forstyrres disse hormoner, hvorfor vores spisevaner ændres.
Leptin og ghrelin virker i et balanceret samspil. Leptin produceres især af fedtceller og fungerer som et signalmolekyle til hjernen om, at vi er mætte. Leptin undertrykker således appetiten og lysten til at spise. I modsætning hertil produceres ghrelin i mavesækkens slimhinde og signalerer en følelse af sult til hjernen. Øget ghrelin øger dermed behovet for at spise (7).
Mangel på søvn ændrer niveauerne af leptin og ghrelin. I et studie af mere end 1000 forsøgspersoner fandt forskere, at søvnmangel var relateret til lavere leptin-niveauer, mens ghrelin-niveauerne var højere. Forsøgspersonerne med mindre søvn havde således hormoner, der signalerede til hjernen, at de var sultne. Desuden fandt forskerne en sammenhæng mellem højere BMI jo mindre søvn deltagerne havde fået (8). I epidemiologiske studier er der ligeledes fundet en lille men signifikant sammenhæng mellem kort søvn og øget indtag af kalorieholdig usund kost med højere indhold af fedt og lavere indtag af frugt (9). Det samme er fundet i et stort systematisk review af 50 randomiserede studier som undersøgte sammenhængen mellem søvnlængde og fødeindtag: nedsat søvnmængde var associeret med øget fødeindtag, appetit, portionsstørrelse og vægt (10).
Et andet hormon, nemlig insulin, som er med til at regulere blodsukker niveauet, bliver også påvirket af søvnen. Insulin er med til at sikre optagelsen af sukker fra blodet i cellerne. Hvis man mangler insulin (fx. ved type 1 sukkersyge), kan man derfor ikke optage sukkeret. Type 2 sukkersyge skyldes derimod at cellerne har fået nedsat følsomhed for insulin. Dvs. at den samme mængde insulin i blodet ikke virker lige så godt. Dette kaldes insulin-resistens. Hvis man sover dårlig, øges insulinresistensen i blodet (11). Det betyder at man får øget risiko for at udvikle type 2 sukkersyge og ustabilt blodsukkerniveau.
Søvn, Psykologi og psykiatri
Hør mere i dag
Telefon: 36 34 13 00 – mandag-fredag kl. 08-09 og kl. 12-13.
Mail: klinik@sppklinik.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores gratis info-aftener.
Ved akutte tilfælde skal du henvende dig enten til egen læge, lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse.
