★★★★★

5/5 stjerner på Google

Panikangst

Panikangst er en angstlidelse, hvor pludselige, intense anfald af angst opstår uden varsel, ofte ledsaget af fysiske symptomer som hjertebanken, svimmelhed, åndenød og en overvældende dødsangst.

Symptomer

Panikangst symptomer

Panikangst er en hyppig angstlidelse, som viser sig ved pludselige voldsomme episoder af svær angst. Disse anfald kommer oftest uforudsigeligt og indsætter oftest med svære symptomer inden for få min. Symptomerne på panikangst kan variere fra person til person, men hyppige symptomer inkluderer fysiske symptomer som:

Mange mennesker med panikangst kan derfor også opleve angst for at fejle en fysisk sygdom, at være ved at få en blodprop i hjertet, besvime eller blive kvalt. Disse symptomer ledsages ofte af psykiske symptomer i form af:

Vi samarbejder med

Sammenhæng

Symptomernes sammenhæng med panikangst

Disse psykiske symptomer kan medføre en stor frygt og vedvarende bekymring for kommende panikanfald, hvilket kan medføre, at man forsøger at kontrollere angsten ved at undgå steder, aktiviteter eller situationer hvor der kunne være risiko for at få et panikanfald, eller hvor man tidligere har oplevet at få panikangst. Dette er et forsøg på at kontrollere panikangsten mest muligt. Denne undgåelsesadfærd kan dog resultere i en begrænsning af de daglige aktiviteter og sociale relationer, hvilket kan påvirke både personlige og professionelle begrænsninger.

Panikangst kan også ses sammen med andre symptomer som fx depression eller generaliseret angst, som yderligere kan forværre livskvaliteten hos et menneske med panikangst. Det kan lige som andre angsttilstande medføre isolationstendens, ensomhed og lavt selvværd. Fysisk kan panikangst hyppigt ledsages af søvnproblemer, hvilket yderligere er med til at forværre livskvaliteten.

Individuel behandling

Diagnosen panikangst

Diagnosen panikangst kan stilles af en læge eller specialpsykolog ud fra det kliniske billede og efter udelukkelse af fysisk sygdom. Behandlingen inkluderer typisk kombinationer af medicinsk og psykoterapeutisk behandling.

Hos SPP Klinik tilbyder vi både medicinsk behandling for panikangst samt psykoterapeutisk behandling. Endelig tilbyder vi også supplerende søvnbehandling, idet mange mennesker med panikangst kan have problemer med dårlig søvn.

FAQ

Hvordan foregår behandlingen?

  • Behandlingen for angst starter med en udredning ved en speciallæge i psykiatri. Ved denne samtale gennemgår vi dine symptomer, så vi får et godt indblik i hvordan angsten påvirker dig i din dagligdag. Samtalen afsluttes med, at vi sammen laver en plan for det videre behandlingsforløb.
  • Behandlingen kan bestå af enten et psykoterapeutisk behandlingsforløb ved en af klinikkens specialpsykologer, et medicinske behandlingsforløb ved en af vores speciallæger, eller et kombineret forløb, som inkluderer både medicinsk behandling og psykoterapi.
  • Indledende vurdering: Afsæt 1–2 timer.
  • Medicinske opfølgninger: Vi tilbyder både korte opfølgninger (op til 20 min.) og længere samtaler (45–50 min.).
  • Psykologsamtaler: Varer typisk 45–50 min.
  • Hvis du er henvist via PrimaCare, er en indledende vurdering ikke nødvendig.
  • Hvis du ønsker psykologsamtaler uden psykiatrisk udredning, kan du gå direkte til en psykolog.
  • Hvis du i løbet af dit psykologforløb får behov for tillæg af medicinsamtaler, vil prisen på den indledende samtale hos psykiater blive 3700 kr.
  • Et forløb starter som regel med en indledende vurdering hos en psykiater. Herefter tilrettelægges en individuel behandlingsplan, som kan indeholde samtaler hos psykiater, psykolog eller begge dele. Vi evaluerer løbende effekten af behandlingen.
  • Vi bruger Microsoft Teams, som er en sikker videoplatform. Du modtager et link, som du blot klikker på for at deltage – der kræves ingen installation.
  • Ja. Alle samtaler er underlagt tavshedspligt, og vi følger de etiske retningslinjer for psykologer og psykiatere.
  • Inden dit første møde modtager du et velkomstbrev med praktiske retningslinjer. Her informeres du også om tavshedspligt i forhold til eventuelle personer, du møder i venteværelset.

Guidelines for et behandlingsforløb

Rammer for behandlingsforløb

Alle samtaler (udover indledende vurdering og gruppeterapi) varer max. 50 min.
For at skabe en rolig og tryg oplevelse for alle vores klienter beder vi om rolig adfærd i klinikken.
Vi overholder tavshedspligten. Oplysninger videregives kun ved samtykke, eller undtagelsesvist ved akut alvorlig fare for klienten eller andre. Vi forventer ligeledes, at vores klienter respekterer hinandens privatliv og ikke fortæller andre om, hvad de ser eller hører om andre i klinikken, fx i venteværelset eller i gruppeterapi.
SPP Klinik er en privatklinik uden overenskomst med sygesikringen. Der skal derfor betales for alle konsultationer i klinikken. En indledende vurdering koster 4900 kr, herefter koster konsultationer ved speciallæge 1850 kr og konsultationer ved en specialpsykolog 1450 kr. Det er som udgangspunkt ikke muligt at få nye tider i klinikken, hvis man har mere end to ubetalte fakturaer. Ved manglende betaling forbeholder vi os ret til at afslutte forløbet.
Ved mere end én udeblivelse uden god grund forbeholder vi os ret til at afslutte forløbet. Ved forsinkelser afsluttes konsultationen til den planlagte tid, og der opkræves fuldt beløb uanset konsultationens varighed.
Ekstra tidsforbrug ud over samtalerne (fx journalgennemgang, læsning/besvarelse af lange e-mails, skrivning af attester eller rapporter) afregnes med en timetakst på 1850 kr. Ydelserne og evt. Tidsforbrug aftales på forhånd og tilbydes kun, hvis klinikkens drift tillader det.

Al kommunikation bør som udgangspunkt ske via sikker mail, som kan tilgås via Patientportalen på vores hjemmeside sppklinik.dk.

SPP Klinik er ikke en akutklinik. Vi behandler som udgangspunkt ikke akut suicidaltruede eller stofpåvirkede klienter. Ved forværring henvises til Psykiatrisk Akutmodtagelse eller psykiatrisk regi. Akutte samtaler tilbydes kun i det omgang, der er kapacitet til det og afregnes med almindelig timetakst.
Vi forbeholder os ret til at afslutte forløbet, såfremt vi vurderer, at det er nødvendigt. Vi vil i så fald rådgive om videre behandlingsmuligheder.

Hør mere i dag

Kontakt os for mere information

Telefon: 36 34 13 00 – mandag-fredag kl. 08-09 og kl. 12-13.
Mail: klinik@sppklinik.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores gratis info-aftener.

Ved akutte tilfælde skal du henvende dig enten til egen læge, lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse.