★★★★★

5/5 stjerner på Google

Hvad er OCD

OCD er en angstlidelse, der overordnet set er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Der er mange forskellige former for tvangstanker og tvangshandlinger, og det forekommer i forskellige grader. Nogle oplever kun en tvangstanke og/tvangshandling, mens andre typisk oplever flere ad gangen.
OCD starter ofte i barndommen eller ungdommen.

Symptomerne på OCD

Hvad er symptomerne på OCD

OCD er tilbagevendende enten tvangstanker og/eller tvangshandlinger:

  • Ideer, tankerbilleder eller indskydelser, der på stereotyp og generende vis dukke op igen og igen i bevidstheden.
  • Man forsøger konstant at afvise eller undgå tankerne, men uden held.
  • Man er klar over, at det er ens egne tanker, selvom tvangstankerne er ufrivillige og i de fleste tilfælde i modstrid med ens følelser.
  • Stereotype handlinger og ritualer, der gentages igen og igen.
  • De er hverken behagelige eller nødvendige.
  • Handlingernes funktion er (muligvis ubevidst) at forhindre en – udefra set – usandsynlig begivenhed i at ske, som man er bange for ellers vil ske, fx infektion.
  • Der er en erkendelse af, at adfærden er meningsløs eller ineffektiv, og man forsøger at modstå den.
  • Der er næsten altid angst til stede, og hvis man forsøger at modstå tvangshandlingerne, forværres angsten.

Ved både tvangstanker og/eller tvangshandlinger erkendes disse som ens egne tanker eller handlinger og ikke som nogen, der er påførte udefra. De er tilbagevendende, ubehagelige og pinefulde, og erkendes som overdrevne eller urimelige, ligesom man forsøger at afvise eller modstå dem.
Symptomerne skal have været til stede i mindst to uger før diagnosen kan blive stillet.

Vi samarbejder med

Forskellige typer OCD

Typer af tvangstanker og tvangshandlinger

Der findes mange forskellige typer af tvangstanker og tvangshandlinger, som fx:

Konsekvenser

Konsekvenser ved OCD

OCD kan få stor indvirkning på den enkeltes dagligdag og generelle funktionsniveau, idet det er meget pinefuldt og kan resultere i undgåelsesadfærd.

OCD kan også ses sammen med andre symptomer som fx depression eller angst, som yderligere kan forværre livskvaliteten hos et menneske med OCD.

Mange med OCD er desuden plaget af skam over de tvangstanker og tvangshandlinger, de oplever, hvorfor mange afholder sig fra at søge hjælp, hvilket kan resultere i enten en mere kronisk tilstand eller udvikling af andre psykiske tilstande.

Forekomst af OCD

2-3 % af verdensbefolkningen lider af OCD. Omkring 14-29 % har lette OCD-symptomer, hvilket betyder, at mange i den almene befolkning har disse symptomer i nogle perioder i deres liv.

Behandling

Behandling af OCD

Diagnosen OCD kan stilles af en læge eller specialpsykolog ud fra det kliniske billede og efter udelukkelse af fysisk sygdom.

I de fleste tilfælde anbefales en kombination af psykoterapi og medicinsk behandling. Psykoterapeutisk vil det handle om at lære bevidst at reducere mængden af tvangshandlinger og tvangstanker, mens førstevalget inden for medicinsk behandling oftest er behandling med antidepressiv medicin. Nogle gange skal doserne ved behandling af OCD være lidt højere end ved behandling af andre angstlidelser eller depression.

I SPP Klinik vil vi oftest grundigt undersøge dine symptomer og sammen lægge en plan for behandling. Vi kan tilbyde både medicinsk og psykoterapeutisk behandling, men du kan også sagtens blive behandlet udelukkende medicinsk eller psykoterapeutisk (fx hvis du allerede går hos en psykolog eller ser en psykiater). Vi vil følge dine symptomer og evt. bivirkninger af medicin på standardiserede spørgeskemaer, så vi kan følge, hvordan det går i forhold til effekt og bivirkninger.

FAQ

Hvordan foregår behandlingen?

  • Indledende vurdering: Afsæt 1–2 timer.
  • Medicinske opfølgninger: Vi tilbyder både korte opfølgninger (op til 20 min.) og længere samtaler (45–50 min.).
  • Psykologsamtaler: Varer typisk 45–50 min.
  • Hvis du er henvist via PrimaCare, er en indledende vurdering ikke nødvendig.
  • Hvis du ønsker psykologsamtaler uden psykiatrisk udredning, kan du gå direkte til en psykolog.
  • Hvis du i løbet af dit psykologforløb får behov for tillæg af medicinsamtaler, vil prisen på den indledende samtale hos psykiater blive 3700 kr.
  • Et forløb starter som regel med en indledende vurdering hos en psykiater. Herefter tilrettelægges en individuel behandlingsplan, som kan indeholde samtaler hos psykiater, psykolog eller begge dele. Vi evaluerer løbende effekten af behandlingen.
  • Vi bruger Microsoft Teams, som er en sikker videoplatform. Du modtager et link, som du blot klikker på for at deltage – der kræves ingen installation.
  • Ja. Alle samtaler er underlagt tavshedspligt, og vi følger de etiske retningslinjer for psykologer og psykiatere.
  • Inden dit første møde modtager du et velkomstbrev med praktiske retningslinjer. Her informeres du også om tavshedspligt i forhold til eventuelle personer, du møder i venteværelset.

Guidelines for et behandlingsforløb

Rammer for behandlingsforløb

Alle samtaler (udover indledende vurdering og gruppeterapi) varer max. 50 min.
For at skabe en rolig og tryg oplevelse for alle vores klienter beder vi om rolig adfærd i klinikken.
Vi overholder tavshedspligten. Oplysninger videregives kun ved samtykke, eller undtagelsesvist ved akut alvorlig fare for klienten eller andre. Vi forventer ligeledes, at vores klienter respekterer hinandens privatliv og ikke fortæller andre om, hvad de ser eller hører om andre i klinikken, fx i venteværelset eller i gruppeterapi.
SPP Klinik er en privatklinik uden overenskomst med sygesikringen. Der skal derfor betales for alle konsultationer i klinikken. En indledende vurdering koster 4900 kr, herefter koster konsultationer ved speciallæge 1850 kr og konsultationer ved en specialpsykolog 1450 kr. Det er som udgangspunkt ikke muligt at få nye tider i klinikken, hvis man har mere end to ubetalte fakturaer. Ved manglende betaling forbeholder vi os ret til at afslutte forløbet.
Ved mere end én udeblivelse uden god grund forbeholder vi os ret til at afslutte forløbet. Ved forsinkelser afsluttes konsultationen til den planlagte tid, og der opkræves fuldt beløb uanset konsultationens varighed.
Ekstra tidsforbrug ud over samtalerne (fx journalgennemgang, læsning/besvarelse af lange e-mails, skrivning af attester eller rapporter) afregnes med en timetakst på 1850 kr. Ydelserne og evt. Tidsforbrug aftales på forhånd og tilbydes kun, hvis klinikkens drift tillader det.

Al kommunikation bør som udgangspunkt ske via sikker mail, som kan tilgås via Patientportalen på vores hjemmeside sppklinik.dk.

SPP Klinik er ikke en akutklinik. Vi behandler som udgangspunkt ikke akut suicidaltruede eller stofpåvirkede klienter. Ved forværring henvises til Psykiatrisk Akutmodtagelse eller psykiatrisk regi. Akutte samtaler tilbydes kun i det omgang, der er kapacitet til det og afregnes med almindelig timetakst.
Vi forbeholder os ret til at afslutte forløbet, såfremt vi vurderer, at det er nødvendigt. Vi vil i så fald rådgive om videre behandlingsmuligheder.

Hør mere i dag

Kontakt os for mere information

Telefon: 36 34 13 00 – mandag-fredag kl. 08-09 og kl. 12-13.
Mail: klinik@sppklinik.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores gratis info-aftener.

Ved akutte tilfælde skal du henvende dig enten til egen læge, lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse.