★★★★★

5/5 stjerner på Google

Hyppige spørgsmål og svar

Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om vores udredning og behandling af søvnproblemer, psykiatriske lidelser og psykoterapi – samt praktiske oplysninger om forløb, priser og samarbejde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad behandler vi?

  • Vi udreder og behandler søvnløshed (insomni), døgnrytmeforstyrrelser, mareridt og hypersomni. Hvis vi får mistanke om en somatisk søvnforstyrrelse, fx søvnapnø, henviser vi videre til relevant udredning.
  • Vi udreder og behandler bl.a. angst, depression, stress, OCD, personlighedsforstyrrelser, PTSD, kompleks PTSD, belastningsreaktioner, bipolar lidelse og autisme.
  • Derudover tilbyder vi psykologsamtaler om fx kriser, sorg, personlige udviklingsforløb, eksistentielle livstemaer samt coaching.
  • Vi tilbyder bl.a. medicinsamtaler ved psykiater og/eller individuel eller gruppeterapi.
  • Alle samtaler (med undtagelse af gruppeterapi) kan foregå i klinikken eller online.
  • Nej, vi laver ikke selvstændige ADHD-udredninger. Hvis vi i et forløb får mistanke om ADHD, kan vi dog tale om videre udredning i klinikken.
Vi samarbejder med

FAQ

Hvordan foregår behandlingen?

  • Indledende vurdering: Afsæt 1–2 timer.
  • Medicinske opfølgninger: Vi tilbyder både korte opfølgninger (op til 20 min.) og længere samtaler (45–50 min.).
  • Psykologsamtaler: Varer typisk 45–50 min.
  • Hvis du er henvist via PrimaCare, er en indledende vurdering ikke nødvendig.
  • Hvis du ønsker psykologsamtaler uden psykiatrisk udredning, kan du gå direkte til en psykolog.
  • Hvis du i løbet af dit psykologforløb får behov for tillæg af medicinsamtaler, vil prisen på den indledende samtale hos psykiater blive 3700 kr.
  • Et forløb starter som regel med en indledende vurdering hos en psykiater. Herefter tilrettelægges en individuel behandlingsplan, som kan indeholde samtaler hos psykiater, psykolog eller begge dele. Vi evaluerer løbende effekten af behandlingen.
  • Vi bruger Microsoft Teams, som er en sikker videoplatform. Du modtager et link, som du blot klikker på for at deltage – der kræves ingen installation.
  • Ja. Alle samtaler er underlagt tavshedspligt, og vi følger de etiske retningslinjer for psykologer og psykiatere.
  • Inden dit første møde modtager du et velkomstbrev med praktiske retningslinjer. Her informeres du også om tavshedspligt i forhold til eventuelle personer, du møder i venteværelset.

Guidelines for et behandlingsforløb

Rammer for behandlingsforløb

Alle samtaler (udover indledende vurdering og gruppeterapi) varer max. 50 min.
For at skabe en rolig og tryg oplevelse for alle vores klienter beder vi om rolig adfærd i klinikken.
Vi overholder tavshedspligten. Oplysninger videregives kun ved samtykke, eller undtagelsesvist ved akut alvorlig fare for klienten eller andre. Vi forventer ligeledes, at vores klienter respekterer hinandens privatliv og ikke fortæller andre om, hvad de ser eller hører om andre i klinikken, fx i venteværelset eller i gruppeterapi.
SPP Klinik er en privatklinik uden overenskomst med sygesikringen. Der skal derfor betales for alle konsultationer i klinikken. En indledende vurdering koster 4900 kr, herefter koster konsultationer ved speciallæge 1850 kr og konsultationer ved en specialpsykolog 1450 kr. Det er som udgangspunkt ikke muligt at få nye tider i klinikken, hvis man har mere end to ubetalte fakturaer. Ved manglende betaling forbeholder vi os ret til at afslutte forløbet.
Ved mere end én udeblivelse uden god grund forbeholder vi os ret til at afslutte forløbet. Ved forsinkelser afsluttes konsultationen til den planlagte tid, og der opkræves fuldt beløb uanset konsultationens varighed.
Ekstra tidsforbrug ud over samtalerne (fx journalgennemgang, læsning/besvarelse af lange e-mails, skrivning af attester eller rapporter) afregnes med en timetakst på 1850 kr. Ydelserne og evt. Tidsforbrug aftales på forhånd og tilbydes kun, hvis klinikkens drift tillader det.

Al kommunikation bør som udgangspunkt ske via sikker mail, som kan tilgås via Patientportalen på vores hjemmeside sppklinik.dk.

SPP Klinik er ikke en akutklinik. Vi behandler som udgangspunkt ikke akut suicidaltruede eller stofpåvirkede klienter. Ved forværring henvises til Psykiatrisk Akutmodtagelse eller psykiatrisk regi. Akutte samtaler tilbydes kun i det omgang, der er kapacitet til det og afregnes med almindelig timetakst.
Vi forbeholder os ret til at afslutte forløbet, såfremt vi vurderer, at det er nødvendigt. Vi vil i så fald rådgive om videre behandlingsmuligheder.

FAQ

Afstand

  • Ja, det kan du sagtens. Vi er meget åbne for at samarbejde med din psykolog, hvis du følges af din egen psykolog.
  • Ja. Vi tilbyder onlineforløb, så du kan deltage uanset hvor i landet du bor.
    Kun i særlige tilfælde, fx hvis der er behov for recept på benzodiazepiner, kræves fysisk fremmøde. Hvis du bor langt væk, kan vi overveje at gå i dialog med din egen læge om recepter.

FAQ

Betaling og Sundhedsforsikring

Du kan betale enten med Dankort i klinikken eller via en regning på Patientportalen, som skal betales inden for 14 dage. Du kan maksimalt have 2 udestående regninger – herefter skal disse betales, før du kan booke nye tider.
Vi har stor forståelse for, at man kan glemme at betale en regning. Hvis vi ikke modtager din betaling til tiden, sender vi dig i første omgang en reminder om betaling, eller vi beder dig betale ved næste fremmøde gang. Hvis det sker gentagne gange, vil vi sende dig rykkergebyr og i yderste konsekvens overdrager vi sagen til inkasso.
Nej, vi tager ikke imod betaling via Mobile Pay.
Du får en Dankort kvittering, hvis du har betalt med Dankort og du vil altid kunne finde din faktura på Patientportalen (link) uanset om du har betalt i klinikken eller via netbank. På fakturaen vil det fremgå, hvis regningen er betalt.
Det er noget, din sundhedsforsikring afgør, så vi anbefaler altid, at du henvender dig til dem for afklaring af, om de vil dække et forløb hos os.
Det er meget forskelligt. For mange af vores samarbejdspartnere får vi et sagsnummer i forbindelse med din behandling og fakturerer din sundhedsforsikring direkte uden om dig. Nogle gange beder sundhedsforsikringen dig dog om selv at lægge ud, og så får du penge tilbage, når du sender regningen videre til dem.
Vi har samarbejdsaftaler med Dansk Sundhedssikring, AP Pension, Velliv og Primacare. Men vi tager imod alle sundhedsforsikringer.
Ja og nej. Du kan altid få et forløb hos os som selvbetaler. Men hvis du vil have dit forsikringsselskab til at dække dit forløb, skal det afklares med dit forsikringsselskab inden du starter forløbet op. Nogle forsikringsselskaber dækker ikke bagudrettet, så vi anbefaler altid, at du afklarer med dit forsikringsselskab, om de vil dække, før du opstarter forløb.

Andre behandlinger

  • Ja. Vi udarbejder alle typer speciallægeerklæringer. Prisen afhænger af omfanget og ligger typisk mellem 7.500 og 15.000 kr. Kontakt os gerne for et konkret tilbud.
  • Ja. Vi tilbyder WAIS-udredning (intelligens-/begavelsesudredning) og andre kognitive tests.
  • Ja. Vi går gerne i dialog om revurdering af tidligere diagnoser. Prisen afhænger af omfanget. Vi kan dog ikke garantere, at der stilles en anden diagnose end den, du allerede har fået.
  • Vi tillader os at bruge den tid til en revurdering, som vi vurderer der er behov for, samt at vi er flere øjne på. Dette er også af respekt for vores kollegaer, som har stillet diagnosen.

Søvn, Psykologi og Psykiatri

Hvordan fungerer online-samtaler?

Vi bruger Microsoft Teams, som er en sikker og GDPR-godkendt videoplatform. Du skal ikke oprette en konto eller installere noget for at deltage i din samtale. Inden din aftale sender vi dig et link via mail eller Patientportalen.

Når du har tid, klikker du bare på linket, som så automatisk vil åbne i din browser. Du kan nu vælge “Deltag på internettet” eller “Deltag som gæst”. Du skal blot skrive dit navn og give adgang til din mikrofon og kamera.

Herefter du kommer ind i et virtuelt venterum, hvorfra vi lukker dig ind i samtalen. Hvis du foretrækker det, kan du i stedet downloade Teams-appen gratis til din computer eller telefon – men det er ikke et krav.
Det er vigtigt, at du under samtalen sidder et sted, hvor du kan tale frit og fortroligt, uden at andre kan høre eller se med. Find derfor et roligt og privat sted, fx et lukket rum, inden samtalen starter.

I de fleste tilfælde kan hele dit forløb foregå online. I nogle situationer er fysisk fremmøde dog nødvendigt – det gælder fx, hvis du skal have taget blodtryk eller EKG, eller hvis du har behov for recept på afhængighedsskabende medicin (fx visse typer sovemedicin eller ADHD-medicin). I disse tilfælde kan vi bede dig om at møde fysisk op i klinikken, eller vi kan gå i dialog med din egen læge om at assistere, hvis du bor langt fra klinikken.

Vi er også nødt til altid at have dit telefonnummer ved onlinesamtaler. Ved problemer, kontakter vi dig telefonisk. Har du brug for hjælp før din første samtale, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.
Det er altid os, der vurderer, om en samtale kan foregå online, eller om der er behov for fysisk fremmøde. Denne vurdering kan ændre sig i løbet af et forløb, fx hvis der opstår behov for undersøgelser eller medicin, som kræver, at vi ser dig i klinikken.

Ofte stillede spørgsmål

Andet

  • Vi bestræber os på at tilbyde tid inden for 1-2 uger. Ring eller skriv til klinikken for at høre om den aktuelle ventetid.
  • Ja. Du er altid velkommen til at tage en pårørende med, hvis det er meningsfuldt for dig.
  • Ja. For at kunne fastholde kort ventetid beder vi om at aflysning sker så tidligt som muligt og senest 24 timer før aftalen (undtagelsen er naturligvis akut sygdom). Ved senere aflysning eller udeblivelse faktureres gebyr.
  • Ja, det kan man. Det er vigtigt, at du føler dig tryg i samarbejdet med din behandler, da relationen har stor betydning for udbyttet af terapien. Nogle gange oplever man, at kemien ikke er helt rigtig – og det behøver ikke at være nogens skyld. Hvis du mærker, at samarbejdet ikke fungerer optimalt, er det vigtigt, at du siger det til os. Så finder vi sammen en løsning, og du har mulighed for at skifte til en anden behandler.
  • Vi behandler primært voksne (18+ år). Vores psykologer kan dog tilbyde samtaler til unge under 18 år, mens psykiatrisk behandling kun tilbydes voksne.
  • Ja. Vores psykologer tilbyder supervision til både monofaglige og tværfaglige grupper samt til ledere i både privat og offentligt regi.
  • Ja. Vi tilbyder undervisning og oplæg om søvn og relaterede psykologiske emner – både til fagfolk, virksomheder og organisationer. Kontakt os for mere information.
  • Ja. Vi tilbyder indledende vurderinger, udredningssamtaler, psykoterapi og medicinsamtaler på engelsk. Hvis du hverken taler dansk eller engelsk, skal du selv sørge for en tolk eller en pårørende, som kan oversætte.
  • Vi anbefaler dog altid, at psykoterapi foregår på et sprog, du mestrer godt.
  • De fleste oplever markant bedring i søvn og psykisk trivsel. Vi evaluerer løbende, og hvis behandlingen ikke virker, taler vi om alternative muligheder eller henviser videre.

Hør mere i dag

Kontakt os for mere information

Telefon: 36 34 13 00 – mandag-fredag kl. 08-09 og kl. 12-13.
Mail: klinik@sppklinik.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores gratis info-aftener.

Ved akutte tilfælde skal du henvende dig enten til egen læge, lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse.

Vi flytter til nye lokaler 1. november

Vi flytter kliniklokaler 1. november. Vores nye adresse bliver Nygårds Plads 21, 1 sal, 2605 Brøndby