Depression behandling

Psykoedukation
Medicinsk behandling
Psykoterapeutisk behandling
Behandling af søvnproblemer

★★★★★

5/5 stjerner på Google

Depression

Depression kan forårsage søvnproblemer, som forstærker symptomer og selvmordstanker. Individuel behandling med terapi, medicin og psykoedukation forbedrer både søvn, humør og mental sundhed, tilpasset dine behov og præferencer.

Depression og søvn

Depression

Depression kan både føre til hypersomni (overdreven søvn) og insomni (søvnløshed). Søvnproblemer kan forværre depressive symptomer, hvilket skaber en ond cirkel. Du kan læse mere om sammenhængen mellem søvn og depression her. Behandling af depression med terapi og medicin kan ofte forbedre søvnkvaliteten.

Selvmordstanker er ofte forbundet med alvorlige søvnforstyrrelser. Søvnmangel kan øge risikoen for selvmordstanker og handlinger. Hurtig intervention og behandling af underliggende psykiske lidelser er afgørende for at forbedre både søvn og mental sundhed.

Behandling af depression kan foregå på mange forskellige måder. I Klinik for Søvn, Psykologi og Psykiatri vil vi efter en grundig udredning i samarbejde med dig lægge en behandlingsplan som indeholder både vores faglige vurdering og dine ønsker til behandling (læs mere om udredning her). Denne behandlingsplan vil være individuelt tilpasset til dig og vil kunne ændres løbende.

Vi samarbejder med

Lær at håndtere depression

Psykoedukation

Grundlæggende for al behandling er en forståelse for hvad en depression er. Vi går derfor meget op i, at du lærer om dine symptomer. Om nødvendigt tilbyder vi også pårørendesamtaler, hvor vi også kan informere dine pårørende, hvis du måtte ønske dette.

Alvorlig søvnforstyrrelse

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling vil ofte kunne indgå i en depressions-behandling. Førstevalgsbehandling er antidepressiv medicin (se også viden om antidepressiv medicin på vores side), typisk serotonin reuptake inhibitors (SSRIs) eller serotonin og noradrenalin reuptake inhibitors (SNRIs). Disse præparater vil kunne få effekt i løbet af et par uger.

Valg af medicin beror på dine specifikke symptomer og andre faktorer så som tidligere forsøgte præparater, alder og evt. fysiske sygdomme, hvilket vi vil gennemgå grundigt med dig. Vi vil altid forsøge at finde den lavest mulige effektive dosis og nøje følge dig i forhold til udvikling af bivirkninger. Det vil i nogle tilfælde medføre behov for blodprøve og EKG-kontrol undervejs i behandlingen.

Få styr på tankerne

Psykoterapeutisk behandling

Mange mennesker med depression får nogle automatiske negative tanker om sig selv. Psykoterapiformer som kognitiv adfærdsterapi, compassion fokuseret terapi og acceptance and commitment-based therapy er udviklet til at arbejde med sådanne negative tanker, forventninger og uhensigtsmæssig adfærd, der vedligeholder tankerne.

I et depressionsforløb vil du kunne få redskaber til at arbejde med tankerne, hvilket du vil øve støttet af en erfaren terapeut.

Dit optimale behandlingsforløb

Valg af behandling

Den specifikke valg af behandling vil komme an på både vores faglige vurdering, dine præferencer og tidligere forsøge behandling. Den bedste effekt er i studier fundet ved en kombination af behandlingsmodaliteterne, men behandlingerne kan også gives alene. Dvs. et depressionsbehandlingsforløb kan godt bestå af udelukkende medicinsk behandling eller udelukkende af et psykoterapeutisk behandlingsforløb. Dog vil et depressionsforløb oftest indeholde elementer af psykoedukation, da dette er essentielt i forhold til at sikre et godt behandlingsforløb.

Vi vil sammen med dig sammenstykke en behandling i fællesskab baseret på både videnskabelig evidens, klinisk erfaring og dine præferencer og tidligere erfaringer med medicin eller psykoterapi.

Tilpasset behandlingsforløb

Behandlingsforløb

Et behandlingsforløb tager typisk 2-3 måneder med initialt hyppige kontroller f.eks. hver til hver anden uge, men med længere intervaller mellem kontrollerne i takt med, at du bedres.

Såfremt der besluttes at starte et psykoterapeutisk forløb, kan dette ske både i gruppe eller som individuel terapi. Et sådant forløb varer typisk 12-14 uger med ugentligt fremmøde. Der er dog også mulighed for online terapiforløb.

Søvnproblemer

Behandling af søvnproblemer

Søvnproblemer forstærker og vedligeholder depression. Hvis du sover dårligt, kan det resultere i at du er dårligere til at håndtere dine depressive symptomer, og mange mennesker vil opleve forværring af tristhed, irritabilitet og nedsat energi i perioder med dårlig søvn.

Behandling for depression kan derfor også med fordel kombineres med behandling af søvnløshed. Bedring af søvnproblemer vil desuden nedsætte risikoen for tilbagefald af depression.

Hør mere i dag

Kontakt os for mere information

Telefon: 36 34 13 00 – mandag-fredag kl. 08-09 og kl. 12-13.
Mail: klinik@sppklinik.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores gratis info-aftener.

Ved akutte tilfælde skal du henvende dig enten til egen læge, lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse.