★★★★★
5/5 stjerner på Google
Hvis du booker et behandlingsforløb på Klinik for Søvn, Psykologi og Psykiatri, vil du først blive set til en indledende vurdering (se selvstændig information om denne her). Vi er nødt til at undersøge, om dine søvnproblemer alene skyldes søvnløshed (insomni), eller om der kunne være andre komplicerende tilstande, vi skal tage hensyn til. Det kunne være andre søvnlidelser eller ledsagende tilstande som fx. depression, angst, stress eller fysiske tilstande. Du kan læse mere om søvnbesvær her.
Søvn & dens vigtighed
Førstevalgsbehandlingen ved kronisk søvnløshed er kognitiv adfærdsterapi mod insomni eller CBT-I (cognitive behavioral therapy for insomnia). Kognition betyder tanker. Kognitiv adfærdsterapi betyder derfor en terapiform, der retter sig mod at ændre tanker og adfærd.
Ændring af tanker og adfærd omkring søvn medfører hos de allerfleste, at de i løbet af et forløb oplever at falde hurtigere i søvn og ligge mindre vågen om natten.
Vores typiske forløb varer ca. 6 gange – en dag om ugen i 6 uger. Der indgår forskellige elementer i et søvnforløb hos os:
Du får information om den normale søvn og hvilke biologiske mekanismer der gør, at vi kan sove. Denne baggrundsviden er vigtig for dig at forstå for at kunne følge det søvnprogram, vi kommer til at lægge.
Du vil blive bedt om at udfylde en søvndagbog for hver nat under hele dit forløb. Data bruges til at lægge et personligt søvnprogram for dig. Du kan udfylde søvndagbogen via vores app løsning eller fysisk på papir. Ugens data skal indsendes via vores patientsystem til os om morgenen inden vores session med dig.
Læs mere om søvndagbog her.
Du vil i løbet af vores program få en fastlagt plan for hvordan og hvornår du må sove. Du får en liste med do's and don'ts. Jo tættere du følger vores program, jo større sandsynlighed er der for, at du oplever bedring af dine symptomer.
Selvom insomni opleves som et natligt problem, opfatter vi i SPP Klinik insomni som et døgnproblem. Du vil derfor også får en plan for hvad du kan foretage dig om dagen, som understøtter din døgnrytme.
Når man ikke kan sove, fylder tanker og bekymringer om søvnen pludselig mere. I vores forløb vil vi via kognitive principper inspireret af ACT (acceptance and commitment-based therapy) hjælpe dig med at forholde dig til tankerne på en mere hensigtsmæssig måde.
I vores program indgår der også fysiske afslapningsøvelser, som kan hjælpe din krop og dit nervesystem til at finde den ro, som er vigtig for, at man kan falde i søvn.
Der vil efter hver session være en smule hjemmearbejde/øvelser, som vi forventer, at du arbejder med hjemme. Desuden vil du forventes at udfylde søvndagbog og følge den lagte søvnplan fra uge til uge.
Behandling efter dit behov
På Klinik for Søvn, Psykologi og Psykiatri tilbyder vi CBT-I i forløb opbygget af forskellige moduler. Der er mulighed for kortere og længere forløb samt forløb, der tager hensyn til evt. andre søvnproblemer (fx. døgnrytmeforstyrrelser eller mareridt) eller ledsagende tilstande som angst, depression, stress eller fysiske tilstande.
CBT-I kan gives både som individuel terapi eller i gruppe. Der er mange fordele ved begge modaliteter. Du kan læse om fordele ved individuel terapi her, mens fordele ved gruppeterapi er listet her. Endelig tilbyder vi terapi via online samtaler. Det kan du læse mere om her.
Der er rigtig god forskningsmæssig evidens for virkningen af CBT-I mod søvnløshed, både som individuel terapi, i gruppe og online(1,2,3). Det er desuden velbeskrevet, at CBT-I øger livskvaliteten, idet søvnløshed ofte er forbundet med nedsat livskvalitet (2).
Hør mere i dag
Få styr på tankerne
Guidelines for et behandlingsforløb
Al kommunikation bør som udgangspunkt ske via sikker mail, som kan tilgås via Patientportalen på vores hjemmeside sppklinik.dk.
Hør mere i dag
Hos SPP Klinik er vi dedikerede til at tilbyde personlig og evidensbaseret behandling, der sikrer, at du får den bedst mulige støtte og vejledning i dit behandlingsforløb. Vi forstår, hvor vigtigt det er at få en god nats søvn, og vi er her for at hjælpe dig med at opnå netop det.
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores behandlingstilbud eller for at booke en konsultation. Vores mål er at sikre, at du føler dig tryg og velinformeret gennem hele dit behandlingsforløb, og at vi sammen finder de bedste løsninger til dine søvnproblemer.
Tøv ikke med at række ud – vi ser frem til at hjælpe dig på vejen mod bedre søvn og øget livskvalitet.
Lad os sammen tage det første skridt mod en sundere og mere udhvilet fremtid.
Søvn, Psykologi og psykiatri
Hør mere i dag
Telefon: 36 34 13 00 – mandag-fredag kl. 08-09 og kl. 12-13.
Mail: klinik@sppklinik.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores gratis info-aftener.
Ved akutte tilfælde skal du henvende dig enten til egen læge, lægevagt eller psykiatrisk akutmodtagelse.